#6 Jonathan Löw: Succes skabes med de rigtige personer!

Hvem skal man have med på rejsen, når man starter egen virksomhed. I denne episode hører du om hvor vigtig holdet omkring iværksætteren er, både når det gælder medstiftere, investorer, men ikke mindst medarbejdere. Om hvordan man sikrer passion og styrke til at udvikle en virksomhed fra startup til etableret virksomhed i vækst.

 

VORES GÆST

Jonathan Löw har 18 års erfaring som erhvervsleder og serieiværksætter foruden at være forfatter og foredragsholder. Senest har han været med til at stifte selskabet Jump Story, som via kunstig intelligens forsøger at hjælpe kunder med at forbedre deres digitale kommunikation. Jonathan har igennem tiden været med til at stifte 5 selskaber og været forfatter til 3 bøger om iværksætteri, bl.a. Gurubogen som indeholder 100 historier om innovation, passion og iværksætteri. Jonathan er også meget kendt i mediebilledet og stiller gerne op til TV- og radioprogrammer når emnerne falder på virksomhedsledelse og iværksætteri. Seneste nye er at Jonathan har fået lov til at skrive forordet til Simon Sineks nye bog Find dit hvorfor.

Se mere på Jonathan’s LinkedIn-profil.

www.jonathanloew.dk

 

DENNE EPISODE

I denne episode hører du om:

 

  • Hvordan udvælger du dine forretningspartnere – kemi frem for kompetencer?
  • Giv dine medarbejdere mening med deres arbejdsliv!
  • Hvor vigtig bør løn være for dine medarbejdere?
  • Hvor lang tid tager det at skabe en virksomhed i vækst?
  • Gælder det kun om at være en dygtig sælger?
  • Kan man få succes alene, eller kan med fordel samle sig en eller flere medstiftere?
  • Tør iværksættere ansætte medarbejdere der er klogere end dem selv?
  • Er de store succeshistorier om iværksætteri som oftest bygget på en ny opfindelse?

 

GODE RÅD

I denne episode får du disse gode råd:

 

#1 Vil du være en stor succes som iværksætter, skal du løse store udfordringer!

Virksomheder med store vækstrater, løser typisk store udfordringer for deres kunder. Ikke nødvendigvis med nye store epokegørende opfindelser, men i lige så høj grad ved at løse store dagligdagsudfordringer, med et produkt som gør tingene markant nemmere eller markant bedre. Sparer du brugeren for tid eller penge, så er du måske på vej mod en succes.

 

#2 Produktet er sekundært, det er holdet omkring dig, som gør forskellen!

Naturligvis er det en fordel at løse store udfordringer, men det gør du kun hvis holdet er det rigtige. Det gælder dine forretningspartnere, dine medarbejdere og eventuelle investorer. Du skal have kemi og respekt for dem du arbejder sammen med, de skal medvirke til at skabe energi og du bør vægte dette højere end specifikke kompetencer.

 

#3 Alle kompetencer skal være til stede!

Når du har fundet det rigtige hold, som skaber den rigtige energi, er det i anden runde vigtigt at vurdere om ”Ole-opfinder” har fundet de rigtige folk til at gøre produktet kommercielt. Eller  supersælgeren skal være sikker på, at hans ansatte eller forretningspartnere hjælper med at gøre produktet relevant.

 

OM COMPANYBLOG’S PODCAST

Vores podcast sætter fokus på livet som iværksætter og ejerleder. Vi inviterer en gæst i studiet som bidrager med deres oplevelser og erfaringer. Vi stiller skarpt på nogle af de udfordringer som iværksættere og ejerledere står overfor i deres dagligdag.

 

Har du spørgsmål til gæsten eller emnet på podcasten, eller har du bare lyst til at give os din feedback, så er du meget velkommen til at kontakte os.

 

Besøg os også på www.facebook.com/companyblogdk eller www.linkedin.com/company/companyblog.

 

Advokaten, Stine Kalsmose Jakobsen, Holst Advokater

Revisoren, Brian Christensen, Kvist & Jensen

Bankmanden, Kim Groth, Spar Nord

Leave a Reply

Your email address will not be published.

Companyblog.dk © 2018